Fart over feltet

De sidste to uger, har der været gang i den.
Onsdag til fredag i sidste uge var jeg på rustur. På rusturen var der bl.a. arrangeret for kage konkurrence, teambuilding, stafet og en masse andre aktiviteter. Der var selvfølgelig også en fest aftenen før hjemturen, ellers havde det jo ikke været en rigtig rustur 😉
Det var en rigtig sjov og hyggelig tur, hvor jeg er kommet at kende en del mere fra mit studie, da vi kom på et nyt hold, til hver af aktiviteterne.

Om lørdagen var der rigtig godt vejr, så mig og min kæreste tog ned til Østre Anlæg, hvor vi sad og nød noget af eftermiddagssolen. Om aftenen holdt vi en lille fest, hvor vi havde inviteret nogle færinger der også bor her i Aalborg. Det blev også til en rigtig sjov aften.

Den her uge har været ret hektisk skolemæssigt, så det bliver lækkert at få weekend i morgen. Min kusine kommer til Aalborg i morgen, og skal bo ved os her i weekenden. Så min weekend kommer til at bestå af hygge og lidt rundvisning i Aalborg, da min kusine bor i København, og ikke har været i Aalborg i mange år.

Eksamen og Burger Boom

I torsdags var jeg oppe til P0-eksamen, som jeg, sammen med alle i min gruppe, bestod. Efter eksamen tog mig og en fra min gruppe over i Burger Boom, for at fejre at eksamen var bestået. Burger Boom serverer den bedste burger jeg nogensinde har smagt. Bøffen er perfekt fordi den er lækkert saftig og lidt rød indeni.

Jeg havde fri i går og har også fri på mandag og tirsdag, da der stadig er eksamener for mit studie i gang. På onsdag skal jeg på rustur med alle fra mit studie, plus to andre studier. Det tror jeg bliver skide sjovt, så jeg glæder mig rigtig meget.

Instragrammer – Jen Brett

En af mine absolut favorit Instagram brugere er Jen Brett(@jenbretty). Grunden til at jeg så godt kan lide hende, er fordi hun altid  er super positiv og ærlig. Hun skriver om følelser, forhold til egen krop, strækmærker og en masse andre ting som man kan relatere til. Selvom hun lægger meget fokus på kost og krop, er hendes Instagram ikke en “fitness account”, som jeg synes er mega fedt!

Hun lægger meget fokus på krop, men er meget imod den “diet kultur” som der er i dag. Hun har før hen haft problemer med at hun har været fuldstændig besat af sin vægt, at spise sundt og bare være så tynd som muligt. I dag er hun kommet fra det, og fået et sundt forhold til mad og træning.

Som hun selv skriver i et opslag: “If you had told me even a year ago that I’d be embracing my body like I do today I would have laughed.
Unlearning the toxic mindset I once had seemed impossible but here I am and you really think I’m gunna let some stretch marks or a few extra pounds stop me from living my best life? It’s a no from me dawg. Never again.
Our bodies have been through some tough shit. They change, they grow and I’m so happy I’ve finally realized that’s nothing to be ashamed of 🌻⚡”

Jeg anbefaler helt klart at gå ind og følge hende! Hendes Instagram er @jenbretty

Summertime Blues

Jeg kom i skole i morges med meget kolde øre, og fingre jeg næsten ikke kunne mærke. Det er vildt at tænke at for halvanden måned siden, da jeg flyttede til Danmark, og var påvej fra Hirtshals til Aalborg, stod der i bilen at der var 24 grader. Nu halvanden måned senere, den 1. Oktober, er der kun 11 grader.

Jeg glæder mig allerede til næste sommer, da jeg virkelig ikke er et vinter/efterårs menneske. Jeg kan virkelig ikke fordrage kulde, selvom det er meget rart om aftenen at sidde ind i stuen pakket ind i et tæppe og se en film. Fordi jeg ikke flyttede til Danmark før midt i august, har jeg kun oplevet den færøske sommer, som ikke har været nær så varm som den danske. Vi har havt nogle enkelte rigtig gode dage, men de kan overhoved ikke måles med den danske sommer.

Efter skole i dag, var jeg en tur forbi Ginatricot og købte en hue, da der virkelig var brug for en, efter en meget kold cykeltur før på dagen. Nu mangler jeg bare at få skaffet mig et par vanter, så er jeg helt klar til kulden.

Huen kan købes i flere farver hos Ginatricot, for kun 49,-.

De Syngende Træer

I dag har mig og min kæreste været en tur inde i Kildeparken. I Kildeparken har de det der kaldes “De Syngende Træer”. Det er træer der er blevet plantet af kendte sangere, der har været og optrådt i Aalborg. Foran hvert træ er der en boks som man kan trykke på, hvor der så bliver spillet lidt af tre forskellige sange fra den kunstner der har været med til at plante træet. Der var mange store navne så som Elton John, Beyoncé, Leonard Cohen, Bryan Adams og en masse andre.

Selv synes jeg det var ret sjovt og gå rundt og trykke på de forskellige bokse, og så bliver man også bare i godt humør af at der er musik i hele parken.

Så hvis man er i Aalborg, og har mulighed for det, vil jeg sige at Kildeparken helt sikkert er et sted man skal besøge!